Willum Jensen er født i 1676 i Ålbæk. Første gang han nævnes bor han i Hindskov. Fra omk. 1720 er han gårdfæster i Kokborg. I 1733 kommer han hjem og overtager "Ålbæk"

Hustruen Maren Pedersdatter dør den 18 marts 1753.

Allerede den 26 april 1753, troloves Willum med Maren Jensdatter fra Thyregod, ( KB 1713-87 ops. 97) Vielsen blev bestemt til 6 juli, præsten har, sikkert for nemheds skyld, indskrevet det i kirkebogen samme dag som han indskrev trolovelsen. Han har så senere overstrege det, samt tilføjet ordene: N.B. Fatal.

Willum begik selvmord 14 dage før vielsen skulle finde sted.

Kirkebog Thyregod 1753 ops. 140.:

"D 27 Juni, Onsdagen efter St. Hans Dag Begravet uden Ceremonie; Efter Øvrigheds Resolution paa indsendte Tingsvidne og Skriftlig paatrykt paa min Attest; Willum Jensen af Aalbæk, som skar sin Strube over med en Kniv, Æt 77 aar."

Min 3 x tipoldemors fødsel, Apolone Mortensdatter 1744 - 1826

Hun er født på kirkegården i Thyregod i 1744, da hendes forældre skulle communicere (være altergæster) i kirkebogen 1713-87 ops. 42 står der: " imidlertid påkom der hende fødselstid og smerter, så hun fødte på kirkegården mellem mange sognekoners hænder og omkringringelsen før prædiken og kirketjenestens begyndelse, barnet blev hjemmedøbt i jordmoderens hus samme dag". Dåben blev confirmeret 9 søndag efter trinitasis (2 august) faddere var: Christen Sørensen af Hvillum, Chresten Sytte af Harrild, Peder Sørensen af Ejstrup, Mads Pedersens kone af Sejrup og Peder Troelsens kone ibid

Min tipoldefars korte ægteskab, Jens Iversen 1803 – 1891

Jens Iversen blev første gang gift d. 3 maj 1828 med Birte Marie Andersdatter fra St. Hestlund Give. Ægteskabet holdt i to måneder, de blev separeret, efter forgæves mægling af præsten både i Thyregod og Give, den 26 juli 1828, og skilt den 29 nov. 1831.

Hun bliver den 5 maj 1832 gift med enkemand, Søren Madsen Ll. Hestlund.

Jens bliver den 1 marts 1832 gift med Marianne Chrestensdatter fra Odderbæk.

Indf. Jens Iversen i Tyregodlund. Ægteskabsmægling. 29 Nov 1831

Aar 1831 den 29de Novbr. mødte hos mig i undertegnede vidners overværelse ægtefolkene Gaardbeboer Jens Iversen af Tyregodlund og Birthe Marie Andersdatter af Store Hestlund i Give sogn, som ifølge amtets bevilling af 26de Juli 1828 have levet separerede i henseende til bord og seng, og begjærede da de nu agtede at ansøge om deres ægteskabs aldeeles ophævelse, at jeg ville foretage den ved anordningen 18de October 1811 conferent med D: L: 2-9-4 befalede mægling. Det bemærkes herved at manden Jens Iversen er af Tyregod sogn, og desangaaende havde indhentet sognepræsten Hr. Rahbeks erklæring, saameget mere som den ved separationen stedfundne mægling var foretaget af bemeldte Hr. Rahbek, men at fruentimmeret Birthe Marie Andersdatter er af det hertil annecterede Give sogn, hvor hendes forældre ere bosatte, og hos hvilke hun under separationen har opholdt sig. Hr. pastor Rahbeks skrivelse i denne anledning af

Side 326

dato 26de November 1831 lyder som herefter in copia findes anført, og mit skrivelsen in originali følge den af mig udstedede attest. Mæglingen blev foretaget efter begjæring, og lagde jeg ægtefolkene saa vel hver især særskildt, som begge forenede alvorlig paa hjærte, hvor alvorligen de paa deres side burde betænke baade hvorledes de i sin tid uden alvorlig overvejelse og fast beslutning havde indgaaet ægteskabet, samt efter en saa kort tids forløb igien foreløbig hævet samme, og hvor rigtigt følgen af det nu forehavende skridt, aldeles at faa ægteskabet hævet, kunne vorde.

Mine formaninger vare i denne henseende forgjæves, de vedblive begge deres forhen givne erklæring: at de, i hvad skiæbnen dem med og forestod, og i hvad lykke gud dem endog monne tilskikke, ingensinde kunne eller ville leve tilsammen som ægtefæller; men meget mere hver især ønskede at vedblive separerede, om de end ey kunde see deres ønske opfyldt at erholde ægteskabet lovmedsigende og aldeles ophævet. Da ægtefolkene paa flere gange gjentagen opfordring vedblive deres erklæring, matte jeg ansee min mægling at være spildt og har kuns at tilføje ligesom jeg paa den ene side maae overlade deres sags afgjørelse til deres egen samvittighed og en højere dom, saaledes vil jeg paa den anden side ønske: at gud vil bøje deres sind og hjærte, at de endnu fatte forsæt om at leve tilsammen, som det christelige ægteskab egner og anstaaer. Nykirke præstegaard. Datum ut supra. Johan A. Adolph, sognepræst. Til vitterlighed efter begjæring. G. E. Rosendahl. Knud Jørgensen, med ført pen.

Citat af Jens Erik Starups oversættelse af kirkebog Give 1815 – 1828.

Inger Marie Frandsdatter 1785 – 1865 (søster til min 2 x tipoldefar)

Hun blev gift med Enkemand Jeremias Nielsen på Midtgaard i Dørken den 22 nov. 1806

Den 24 frb. 1817 blev Jeremias og Inger Marie sepereret efter bevilling af amtet. 10 år senere beslutter de at forny ægteskabet Det sker ifg. Kirkebog Thyregod 1823-50 ops. 147, den 20 april 1827 efter bevilling fra biskoppen af 4 april. De blev efter formaning viet derhjemme, men det holdt ikke , Præsten noterer senere i bemærkninger: Efter 8 dage er konen igen bortjaget.

Under sin skilsmisse får hun den 3 juni 1822 en søn Niels Peder Pedersen, udlagt barnefader er Gårdmand Peder Iversen Dørken, faddere er Iver Olesen, Christian Chrestensen, Jacob Chrestensen, Mette Mathiasdatter, og Niels Olesens hustru alle af Dørken, samme Peder Iversen får den 23 nov. samme år en datter med sin hustru Ane Jensdatter, og da er Iver Olesen også fadder.

I FT 1834 bor hun hos en familie i Thyregodlund og ernærer sig "ved sine hænder gerning" hos sig har hun sønnen Niels Peder Pedersen på 12 år,

I FT 1860 er hun opført i Fattighuset i Thyregod, hun dør der den 18 okt. 1865.

5. ”Syndefrie”

I forbindelse med min slægtsforskning er jeg under anmærkninger i kirkebogen, faldet over ordet de ”Syndefrie”

Første gang studser jeg over en indskreven fødsel i Øster Nykirke (1860-75 ops. 52), hvor der i anmærkninger står: ”Forældrene anerkender ikke dåbens gyldighed”. Barnet bliver i konfirmationsalderen døbt i Thyregod kirke (1866-84 opslag 94) der får hun endda et ekstra navn. Svaret får jeg ved faderens begravelse i Thyregod (1866-84 ops. 207) hvor der i anmærkninger står ”Begravet uden ceremoni, hørte til de ”Syndefrie”

Inspektør Jesper Bækgaard på Give museum, der for tiden forsker i religiøse bevægelser på egnen, kendte ikke sekten, men har undersøgt sagen og fået dette svar fra Kurt Ettrup Larsen:

"De syndefrie" har jeg aldrig hørt om som direkte selvbetegnelse. Men det tidlige tidspunkt - og Give-egnen - leder mig på sporet af, at der sikkert er tale om disciple af lægprædikanten M. A. Sommer. Denne mand var lærer, præget af Søren Kierkegaard, meget folkekirkekritisk - og som sådan virkede han i 1850'erne i Vejle og stiftede en række frie menigheder med udgangspunkt i den by. Men han var ustabil og flyvsk. Menigheden i Vejle blev opløst igen i 1860 - og folkene gik over og blev grundstammerne i metodistkirken og baptistkirken i Vejle.

Sommer gik udtrykkeligt ind for læren om at Guds børn bliver syndfrie i den forstand, at de ved mødet med Guds kærlighed har fået et nyt sind, så de ikke mere har lyst til at synde. Det er en teologi, der er lidt mere yderligtgående end den man kender fra metodisterne (og som man kan hænge op på nogle enkeltstående bibelord, hvis man ikke læser dem i deres rette sammenhæng!). Man kan sikkert også møde syndfrihedstanker hos de første baptister.