En familietragedie:

En morgen  den 15 maj 1864 skete der en  tragedie i  familien. Min oldemor Christine Jensdatter på Aalbækgaard, lå og hyggede i sengen med børnene, Bodil Marie på 9 år, Christian på 7 år, Jens på 5 år, Martin på 3 år. og min bedstemor på 1 år. Det var tidlig morgen, hendes mand Nis Peder Christiansen var stået tidlig op, for at gå til Thyregod for at besøge sine forældres grav,  karlen Iver Jensen, der  var fætter til Christine, var vel næppe gået i gang morgenarbejdet på gården.

Nabogården Odderbækgaard  beboedes af Christines broder Iver Christian, det vides ikke om han var hjemme eller på lazaret, han var den 18 april blevet såret ved slaget på Dybbøl, han døde senere af eftervirkningen af det,  svigerinden Cathrine Laursen var gravid og skulle føde,  fra gården kom der med karlen Anton Mølgaard Iversen, med besked om at Cathrine var ved at føde,  Christiane skulle komme for at hjælpe, hun stod straks op og fulgte med Anton over mod Odderbækgaard.

For at kommer derover skulle de over Odderbækken, da de gik langs bredden skred kanten, det havde været et vådt forår så åbredden var undermineret den skred under Christine der faldt i, vandstanden var 3½ alen dyb, hun kunne ikke selv rejse sig, og Anton der kun var 13 år kunne ikke få hende op, han løb derfor tilbage til Ålbækgaard efter hjælp, der fik han fat på karlen Iver, der var 21 år, da de kom tilbage til stedet, var der gået et kvarter og Christine var druknet, de fik hende med møje trukket op af vandet.

Først da Nis Peder Christiansen kom tilbage fra Thyregod  fik man hendes lig kørt tilbage til gården.

På Odderbækgaard fødtes sønnen Martin Christian Jensen, årsag men uden skyld i ulykken.

 

Vejle Politiprotokol:

1864 den 19 Mai blev Nørvang-Tørrild Herreds Politiret sat paa  Herredskontoret i Vejle af ordinære Dommer A. Glahn med Retsvidner Terslev og Larsen, hvor da blev optaget Forhør i Anledning af, at Nis Peder Christiansens Hustru, Christine Jensen af Aalbæk, Thyregod Sogn, er druknet den 15 ds. Skrivelse fra Sognefogden i Thyregod blev fremlagt.

For Forhøret fremstod Gaardmand Nis P. Christiansen, Aalbæk, som formanet til Sandhed under Eds Tilbud afgav saadan Forklaring:

Comparanten har omtrent i 9½ Aar været gift med sin afdøde Hustru Christine Jensen, som nu er omtrent 29 Aar gl. Af dette Ægteskab har de 5 Børn, og hans Hustru har stedse været ved godt  Humør og Helbred og ikke lidt af Næringshunger, saa der ikke kunde være Tale om, at hun vilde berøve sig selv Livet.

D. 15. d. M. gik Comparenten, da Kl. omtrent var 5 om Morgenen i et Ærinde til Thyregod Kirkegaard, hvor han vilde se til sine Forældres Grav. Da Comparenten gik bort, laa hans Hustru endnu i Sengen, men efter hvad han havde bragt i Erfaring, kom der omtrent Kl. 8 Bud efter hende til en syg Kone, hvorfor hun  ogsaa strax begav sig, ledsaget af Drengen Anton Mølgaard Iversen, der havde hentet hende, men da hun kom til en i Nærheden liggende Bæk, som hun skulde passere, skreed Kanten ud med hende og hun faldt i Vandet, som der havde en Dybde af omtrent 3½ Alen .  Da Drengen ikke selv kunne bjerge hende,  løb han hen til Comparentens i Nærheden liggende Gaard, hvor Comparentens Tjenestekarl Iver Jensen, der var det eneste Voksne Menneske paa Gaarden, strax med Drengen ilede hen til stedet hvor han fik Comparentens Hustru trukket op af Vandet, men uagtet alle anvendte Redningsforsøg kunne hun ikke bringes tilbage til Livet.

Comparenten som kort efter kom tilbage erfarede af sin Tjenestekarl som var gaaet tilbage til Gaarden, at hans Hustru var druknet.  Han ilede strax hen til Stedet hvor Ulykken var skeet og fik sin Hustrus Lig bragt til sit Hjem.  Paa hendes Legeme fandtes ikke Spor af tilføjet Vold, hvorimod er flød Vand og Skum ud af hendes Mund, og Comparenten er aldeles overbevist om, at hun mod sin Villie er faldet i Vandet og der er Druknet.

Derefter fremstod Drengen Anton Mølgaard Iversen, 13 Aar gl. , som forment til Sandhed under Eds Tilbud afgav saadan Forklaring:

Den 15. d. M. om Morgenen blev Comparenten som tjente i Odderbæk hos Iver Christensen sendt til Afdøde Christine Jensen for at hente hende til hans Madmor, der var syg.  Comparenten udrettede ogsaa sit Ærinde og Christine Jensen fulgte ham ogsaa villig.  De begav sig derpaa, Kl. var omtrent 8 om Morgenen, paa vejen til Odderbæk, saaledes at Christiane gik foran og Comparenten noget bagefter.  Da de kom til den i Nærheden liggende Bæk som de skulde følge,  gled Brinken ud med hende og hun styrtede i Vandet, der omtrent var 3½ Alen dyb.  Da Comparenten ikke selv havde Kræfter til at trække hende op og han ej heller kunne tale til hende, da hun havde Munden og Øjnene  under Vandet, løb han tilbage til Nis Peder Christiansens gaard, hvor han fortalte Tjenestekarlen Iver det passerede og hvorpaa de begge løb tilbage tl Stedet, hvor Iver fik Konen trukket op af Vandet, men da hun var både kold og stiv , kunde hun uagtet alle Redningsmidler ikke bringes tilbage til Livet.  Efter Comparentens Mening hengik der omtrent ¼ Tine fra den Tid da Konen faldt i Vandet, til den Tid hun blev trukket op.  Comparenten tilføjer, at da hen hentede Christine Jensen, var hun ved godt Humør og der var ikke Tale eller Tanke om at hun vilde berøve sig selv Livet, hvorimod hun gik stærkt for saa snart som muligt at komme til den syge Kone.

Derefter fremstod N.P.Christiansens Tjenestekarl Iver Jensen som formanet til Sandhed under Eds Tilbud forklarede saaledes:

Han har siden Novbr. f. Aa.  Tjent hos sin nuværende Huusbonde, og dennes Hustru har altid været i godt Humør og Helbred, og der havde aldrig været Tanker eller Tale om, at hun vilde berøve sig selv Livet.  Den 15. d. M. om Morgenen omtrent Kl. 5 gik Comparentens Huusbonde bort for at bese sine Forældres Grav,  medens Comparentens Madmoder blev noget længere liggende i Sengen.  Da Kl.  omtrent var henimod 8 kom Drengen A.M.Iversen til Comparentens Madmoder for at bede hende gaa over til hans Madmoder, der var syg, denne Opfordring efterkom hun ogsaa, og de fulgtes ad til Odderbæk, idet hun gik foran og Drengen Anton bagefter.  Kort efter kom Drengen Anton løbende tilbage til Gaarden og fortalte Comparenten, som var det eneste voxne Menneske der var til Stede,  at Christine Jensen var bleven ude i Bækken, som de skulde passere, og at han ikke kunde faae hende trukket op, da han var for svag dertil.  Comparenten ilede da med Anton tilbage hen til Stedet, hvor han strax fik Christine Jensen, som laae helt under Vandet, trukket op,  men da hun var  baade kold og stiv, vare alle Redningsforsøg forgæves.  Af tilføjet Vold var der intet Spor.  Da hun saaledes ikke kunde kaldes tilbage til Livet,  begav Comparenten sig tilbage til Gaarden, hvor han fortalte sim Huusbonde, som han der traf, det passerede.  Huusbonden ilede da strax  hen til Stedet,  men da der ikke kunde skee mere, blev hum bragt hjem.  Comparenten tilføjer at hans Huusbonds Gaard ligger nærmest ved Gjerningsstedet, at Vandet der omtrent var 3½ Alen dyb, og at hen den 15. om Morgenen havde talt med sin Madmoder, som sædvanligt var i godt Humør.  Comparenten antager, at der hengik omtrent ¼ Time fra Christine Jensen faldt i Vandet til hun igjen blev trukket op.

I Henhold til det under Sagen er oplyst, resolverede Politimesteren under Forbehold af Amtets Tilladelse, at Afdøde Christine Jensen kan begraves paa sædvanlig Maade.  Forhøret Sluttede.